Idrætsvalgfag
Aerobic | Badminton | Basketball | Fodbold |
Motionsidræt | Leg og spil | Løb og cykling | Volleyball |
Aerobic/dance
En sjov måde at være aktiv på, hvis du har lyst til at bevæge dig til god musik og få sved på panden. Til Aerobic kommer vi forbi flere genrer; Funk/street, aerobic, salsa, dine egne selvlavede koreografier og meget andet – for det kan jo også være, at lige præcis du har et specialeområde, som vi kan lære noget af.
Aerobic er også en god mulighed for at øge din kropsbevidsthed, din koordineringsevne og din smidighed. Det gør ikke noget, du er nybegynder – vi starter altid langsomt op og bygger efterhånden ovenpå – så længe du klør på, skal det nok blive sjovt.
Det er vigtigt at have sko med god affjedring i forfoden, ellers kan du skade dine knæ.
Badminton
Sjove lege, træningsøvelser og alternative spil samt kamptræning. Tilbud om deltagelse i stævner primært mod andre efterskoler.
Basketball
Sjove øvelser og spiltræning. Kampe i forbindelse med byens skolers idrætsturnering.
Fodbold
Sjove øvelser og spiltræning. Evt tilbud om deltagelse i stævner.
Motionsidræt - Leg og spil
Indholdet i faget er forskellige lege og spil, der er anderledes fra de traditionelle idrætsdiscipliner. Det kan fx. være hockey, kurvebold, fangelege, rundbold, bouncher mm.
Det vigtigste i faget er at være fysisk aktiv og have det sjovt sammen med andre.
Motionsidræt - Løb og cykling
Indholdet i faget vil primært være løb og cykling i forskellige terræner. Det foregår udenfor, så det er vigtigt, at du har tøj, sko og cykel, der kan klare det danske vejr året rundt. Det vigtigste i faget er, at du har lyst til at bevæge dig og nogle gange udfordre din krop rent fysisk.
Volleyball
Faget indeholder en vekselvirkning mellem tekniske/taktiske øvelser og spilsituationer. Du vil have mulighed for at deltage i et intensivt weekendkursus tidligt på skoleåret så du hurtigt får nogle færdigheder. Endvidere spiller vi kampe og deltager i stævner i løbet af året.