Bookmark and Share

Valgfag på Rønde Efterskole

 

Idræt

Du har mulighed for en badmintonlinie og en fodboldlinie. Og idræt omfatter en række discipliner, hvor du har mulighed for at dyrke netop det, du er interesseret i, eller du kan vælge at prøve nye områder. Flere af idrætsfagene findes på to niveauer: motionshold og turneringshold. Der er også mulighed for at tage en lederuddannelse, som kan være til gavn, når du kommer hjem og måske skal gøre et stykke frivilligt arbejde i en klub. Skolen har en idrætshal, en stor sal og boldbaner til rådighed for undervisning og fritid.

Følgende muligheder findes inden for idrætsfag:
Idrætslederuddannelse - Fodboldlinje - Badmintonlinje - Badminton - Fodbold - Volley - Basket - Aerobic- Motion (løb, cykling, bevægelse og leg)

Kreative Værksteder

Værkstedsfagene er fx Sy & Design & Håndværk, Mediefag og Billedværksted. Du kan vælge et fag, du kender i forvejen og dygtiggøre dig yderligere i det. Du kan også vælge et nyt fag og derved måske få nye interesser. Vore værksteder er veludstyrede og danner rammen om mange kreative produktioner gennem året. De bruges også uden for timerne.

Fagene hedder:
Sy & Design & Håndværkslinje - Medieværksted - Billedkunst

 

Natur & Friluft

Der er højt til himlen, og vi får frisk luft i håret. Natur & Friluft er for dig, der har det godt med at færdes i naturen. Vi prøver at leve i pagt med den - vi lever i den, og vi lever af den - fx når vi tager på klatretur eller fjeldtur. Du lærer at klare dig selv, og du udvikler dine kundskaber. Måske er du i forvejen spejder eller FDF'er - og du vil gerne videreudvikle denne interesse og hente ny inspiration. 

Musik & Drama

Musik & Drama er at være med i et fællesskab og skabe noget sammen. Det kan være deltagelse i en musical, et teaterstykke eller fx teatersport. Det kan være deltagelse i et kor, band eller på et musikhold for begyndere. Du får chancen for at være med på scenen, fx når vi holder musikfestival.

Vi har en veludbygget teatersal og tilsvarende musikhus, hvor du kan tilbringe mange timer både i og uden for undervisningstiden. Fagene er selvstændige fag, men der er samarbejde mellem især drama og rytmisk sammenspil, når man laver forestillinger sammen.

Fagene hedder: Musiklinje - Drama - Begynderband -  Kor

» Klik her for at lytte til musikelevernes CD

Projekt Indien

Global Iværksætter

 

 


Bestil Brochuren om
Rønde Efterskole

Rønde Efterskole ● Skolevej 2 ● 8410 Rønde ● tlf. 86371955 ● post@rhe.dk